RAMT Projektet

 

 

 

I forløbet med RAMT projektet blev en masse relevant viden om arbejdsmiljø indsamlet. Dette resulterede i en række relevante arbejdsmiljøspørgsmål, som er knyttet til nogle emner. Disse er alle sat op i dashboardet herunder.

I venstre menu kan man sortere på Emne, Bygningsdel, Fase og Fag. Visningen af dashboardet fungerer bedst på computer, og for at vælge flere valgmuligheder kan ‘ctrl’ tasten holdes nede.

 

 

 

RAMT (Regler til Arbejdsmiljø-Tjek) projektet havde til formål at undersøge mulighederne for at automatisere arbejdsmiljøarbejdet i byggeprojekter. Projektet blev gennemført januar-juni 2023.

Projektet var finansieret i samarbejde mellem Grundejernes Investeringsfond, Byggeriets Arbejdsmiljøbus, Dansk Industri og NIRAS. Projektet blev gennemført ved flere workshops med input fra eksperter.

Projektet var delt op i to spor. Spor A, handlede om udarbejdelse og distribution af granskningsregler særligt rettet mod arbejdsmiljø i renoveringsprojekter. De automatiske tjek blev udviklet til granskningsværktøjet Solibri, og findes på hjemmesiden her.

I det udviklede værktøj, kunne brugerne indtaste adresse på et renoveringsprojekt og som resultat få en liste med relevante arbejdsmiljøspørgsmål inkl. henvisninger til eksisterende viden og anbefalinger til prøver/undersøgelser, der skal foretages. På hjemmesiden dingeo.dk finder man muligheden for at indtaste adresse, og få oplysninger om hvorvidt der er øget risiko for tungmetaller, asbest og radon på adressen.

Alt den relevante viden der blev indsamlet, er sat op i dashboardet øverst på siden.

Spor B handlede om at undersøge hvordan arbejdsmiljøkrav kan synliggøres i de tidlige designfaser. Det blev undersøgt, hvordan bygherre og rådgiver kan hjælpes til at få overblik over hvilke arbejdsmiljøkrav, der er relevante for et konkret byggeprojekt (både renovering og nybyg).

 

Spor B

Workshops med brancheeksperter afslørede, at mange arbejdsmiljøfolk anvender tjeklister med de spørgsmål der kan være nødvendige at forholde sig til i et byggeprojekt. Projektteamet indsamlede tjeklisterne fra projektets deltagere og samlede dem i ét ark, hvor spørgsmålene blev kategoriseret og sorteret.

 

Figuren viser hvordan værktøjet blev til. Den første del af projektet gik ud på at få styr på alle de relevante spørgsmål, samt at få dem kategoriseret korrekt. Herefter blev der indsamlet viden fra relevante kilder, som så blev knyttet til spørgsmålene og vha. AI kunne opsummeringer genereres.

Der findes en del arbejdsmiljøviden og opslagsværker tilgængelig på internettet i dag. Det kan dog være svært at finde de regler og retningslinjer der er relevante for netop dit byggeprojekt. Derfor udviklede projektteamet en AI sprogmodel, der var i stand til at hente viden fra mange kilder, og genere en opsummering.

Denne AI sprogmodel blev koblet til de spørgsmål, som forekom på de tjeklister, branchefolk bruger til at forholde sig til om arbejdsmiljøet er i orden.