Spor B
I Spor B har vi læst og opsummeret hvad den nyeste, internationale forskning siger om Automatic Rule Checking (ARC) teknologi. Vores litteraturstudie, der bygger på 49 videnskabelige publikationer, beskriver, hvad ARC-teknologien er samt hvilket potentiale og udfordringer teknologien har. Litteraturstudiet viser, at selvom ARC-teknologien har et kæmpe potentiale (ca. 40 mia. kr. alene i Danmark), er den svær at implementere i praksis.
ARC-teknologien har brug for et skub i den rigtige retning, og den nyeste forskning peger på, at semantiske webteknologier kan give ARC-teknologien det nødvendige skub. Med udgangspunkt i forskningen og erfaringer fra international praksis, beskriver vi, hvordan en kobling af ARC og semantiske webteknologier kan se ud i praksis.
Læs et executive summary af litteraturstudiet her.
Leverancen i andet release i Spor B er en praktisk afprøvning af udvalgte teknologier fra litteraturstudiet på en konkret case. Denne case var udvalgt ud fra følgende kriterier:
- Udfører et tjek som ikke var muligt at gennemføre med den teknologi der er til rådighed i BR18-sporet
- Tjekket er afhængigt af information som ikke typisk er indeholdt i en BIM-model
- Model ufuldkommen og kræver opkvalifikation for korrekt identifikation af objekter
- Metoden er letoverførlig til andre cases
Den konkrete case der blev udvalgt var tjek af brand- og røgspjæld. Denne øvelse foregår typisk ved at sammenligne brandplaner og ventilationsplaner for at kunne bestemme, hvor der er kanalgennemføringer i brandadskillelser. Brandsektioneringen fremgår typisk ikke af modellen, og derfor er det ikke muligt at gennemføre tjekket med nuværende teknologi.
Den udviklede proof of concept applikation, som kan ses i nedenstående video er bygget på baggrund af modeldata som har gennemgået følgende præprocessering:
- Udtræk af relevant semantisk information fra modeller i RDF (BOT, Products, Properties, OMG/FOG)
- Identifikation af VVS-komponenter som brand- og røgspjæld ved automatisk udledelse af CCS-klasser
- CCS-klasser blev afledt af en kombination af IFC-typen (ex. IfcDamperType) og dens type-specifikation (ex. [FIRESMOKEDAMPER] https://standards.buildingsmart.org/IFC/RELEASE/IFC2x3/TC1/HTML/ifchvacdomain/lexical/ifcdampertypeenum.htm
- Opkvalificering af kvaliteten af IFC Space Boundaries fra arkitektmodel (bestemmelse af modstående vægoverflade)
- Identifikation af clashes mellem space boundaries og kanaler/spjæld
- Tilknytning af rum til brandsektioner via mapping på rumnavn og navn på brandsektion (beskrevet i regneark)
Ud fra den sammensatte semantiske model var det herefter muligt at udføre de tjek som demonstreres i modellen.