Byggeriets ”stavekontrol” finder selv fejl i projekterne
”Kan vi sætte computeren til at tjekke, om vores planlagte byggerier lever op til Bygningsreglementets krav? ” Det spørgsmål har ni danske bygherrer sat sig for at besvare i BART-projektet. Målet er at automatisere vigtige dele af byggeriets kvalitetssikringsproces, så man opdager fejl og mangler i projekteringsmaterialet, inden byggeriet går i gang.
14. december 2021
For nylig blev de foreløbige resultater af BART-projektet præsenteret til et release-arrangement i BLOXHUB København. Der var stor tilslutning til arrangementet med 82 deltagere (fysisk og virtuelt), hvilket vidnede om den store interesse for den automatiseringsdagsorden, som BART-projektet sætter.
”Som branche har vi brug for at løfte kvaliteten af vores byggeprojekter. Det gør vi blandt andet ved at se på kvaliteten af projektmaterialet. Og BART-projektet er en meget velegnet løftestang til det formål. Jeg forestiller mig, at vi som bygherre – og ikke mindst de rådgivere, der arbejder for os – kan bruge BART-reglerne til at opnå en højere kvalitet og dermed også besparelser i projekterne,” siger teamleder og chefkonsulent Lone Køhler fra Bygningsstyrelsen, som er en af deltagerne i BART-projektet
Det automatiske regeltjek kan få computeren til at gøre opmærksom på, hvor modellen afviger fra de krav, der stilles til byggeriet. Det betyder ikke blot en tidsmæssig besparelse for de medarbejdere, der ellers manuelt skal gennemgå projekteringsmateriale for fejl og mangler. Automatiseringen betyder også, at vi kan opdage endnu flere fejl og mangler. Det er en vigtig gevinst, da det er meget billigere at rette fejlene, mens projektet stadig er på tegnebrættet.
Automatisering eller ej
I projektets primære spor gennemgås alle 450 paragraffer i Bygningsreglementet (BR18) for at identificere hvilke krav, der kan automatiseres. Foreløbig er 32 paragraffer oversat til maskinlæsbare regler. Det er for eksempel regler, der tjekker, om afløbsrørene har en tilstrækkelig stejl hældning, om der er tilstrækkelig stor friplads foran døre, og om alle lokaler, der skal sprinkles, har adgang til sprinklerrør.
Det er langt fra alle Bygningsreglementets krav, der kan automatiseres. De krav, der er bundet op på vurderinger fra fageksperter, automatiseres ikke.
BIM manager Milad Tokhi fra NIRAS står for den systematiske gennemgang af paragrafferne og afgør, om et givet krav kan automatiseres eller ej.
”Vi sørger for at være i tæt dialog med fageksperter, når vi læser paragrafferne, og vi konsulterer både standarder, normer og anvisninger for at sikre, at vi forstår kravene korrekt. Hvis kravene kan oversættes til regler, gør vi det. Dygtige fagfolk skal ikke spilde tid på at måle, tælle og tjekke afstande igen og igen i det samme projekt. Det kan vi lige så godt få computeren til at kontrollere,” siger Milad Tokhi.
Mens nogle af Bygningsreglementets krav åbenlyst godt kan automatiseres, og andre åbenlyst ikke kan, er der også en gråzone af krav, der måske – eller måske ikke – kan automatiseres. Gråzonen indeholder for eksempel krav, der er umiddelbart håndgribelige og målbare, men hvor de nødvendige oplysninger ikke automatisk kan findes i bygningsdokumentationen. Til BART-projektets release-arrangement gennemgik projektet et gråzone-eksempel fra Bygningsreglementets kapitel 5 om brand. Se eksemplet i faktaboksen.
Eksempel på et krav, der er svært at automatisere i Solibri Model Checker:
Bygningsreglementet stiller krav til, at der skal monteres brand- og røgspjæld (eller alternativer), der hvor et ventilationsrør krydser to forskellige brandenheder. Selvom dette krav umiddelbart er konkret og målbart, er det ikke helt ligetil at automatisere, da de nødvendige oplysninger ikke fremgår af bygningsmodellen. De fleste eksisterende værktøjer til automatisk regeltjek (herunder Solibri Model Checker, som benyttes i BART-projektet) bruger udelukkende de oplysninger, der findes i bygningsmodellen, og kan ikke sammenholde data fra forskellige dokumenter. Brandenhederne (som skal bruges til dette tjek) fremgår dog typisk ikke af bygningsmodellen, men af brandplanen. Dette betyder i praksis, at det stadig er en manuel proces at tjekke om brand- og røgspjæld er monteret efter forskrifterne.
En ny tilgang til automatisk regeltjek
Sideløbende med den systematiske gennemgang af BR18 arbejder BART-projektet også med at undersøge alternative metoder til automatisk regeltjek. I dette sekundære spor, som BART-projektet har døbt metodesporet, arbejder teamet blandt andet med den problemstilling, der er eksemplificeret i faktaboksen: Nemlig, at mange af de krav, der stilles til byggeprojekter, bygger på informationer, der ikke fremgår af bygningsmodellen.
Det klassiske modsvar på denne udfordring har været at fylde flere oplysninger ind i bygningsmodellen. Men det er tidskrævende og ofte upraktisk at opkvalificere bygningsmodellen med alle de oplysninger, der findes i den tilstødende projektdokumentation. Og det giver ikke nødvendigvis værdi for dem, der arbejder i modellen. Derfor arbejder BART-projektets metodespor nu med en alternativ løsning på problemet: At bruge semantisk webteknologi til at sammenholde informationer fra mange forskellige dokumenter.
Ved BART-release-arrangementet demonstrerede metodesporet hvordan man automatisk kan kontrollere, om brand- og røgspjæld er monteret korrekt i et projekteret byggeri. Denne kontrol har ellers hidtil været manuel (se eksemplet i faktaboks). Demonstrationen viste, hvordan semantisk webteknolog gør det muligt at automatisere tjekket af brand- og røgspjæld, fordi teknologien kan sammenholde oplysningerne fra brandplanen med oplysningerne i ventilationsmodellen.
”Der er mange spændende perspektiver i BART-projektet. Der opstår hele tiden designændringer i store byggeprojekter, og det medfører ofte en del gentaget arbejde og tjek på tjek for at sikre, at alt er i orden. I de situationer vil automatisering kunne gøre en kæmpe forskel,” siger markedschef Michael Jensen fra NIRAS, der arbejder med de store hospitalsbyggerier.
Om BART-projektet
BART står for Byggeriets Automatiske Regeltjek, og er et 1,5-årigt projektsamarbejde mellem ni byg- og driftsherrer, støttet af Realdania, NIRAS Alectia fonden og Grundejernes investeringsfond.
BART-projektet har til formål at højne kvaliteten af byggeprojekter gennem automatisk regeltjek af digitale byggeprojekter. I projektet bliver der udarbejdet regler, der kan bruges til at tjekke, om Bygningsreglementets (BR18) krav er overholdt. Projektet udvikler også en fælles, åben og distribueret branchestandard for automatisk regeltjek af digitale byggeprojekter.
Projektet kører fra januar 2021 til juni 2022. Den samlede projektsum er på 2,5 mio. kr., som finansieres med støtte fra Realdania, Grundejernes Investeringsfond og NIRAS Alectia Fonden.