Hands-on webinar i Solibri

Vil du prøve at lave automatiske regeltjeks i Solibri ud fra de krav, der er fastsat i Bygningsreglementet?

Så kom og vær med til dette hands-on webinar, hvor du selv får mulighed for at klikke rundt i Solibri og afprøve de automatiske regeltjeks på digitale byggeprojekter.

Milad Tokhi fra NIRAS fortæller, hvordan kravene fra foreløbigt seks kapitler i Bygningsreglementet er fortolket og oversat til maskinlæsbare regler. Dernæst viser han jer, hvordan reglerne anvendes i BIM-værktøjet Solibri, og I får selv mulighed for at afprøve de automatiske regeltjek.

Bemærk:

  • det er en forudsætning for deltagelse i dette webinar, at du har deltaget i webinaret d. 17. juni, så du har fået en grundlæggende introduktion til BART-projektets formål og metode.
  • dette webinar afholdes via Microsoft Teams. Når du har tilmeldt dig ved hjælp af formularen på denne side, får du en kalenderinvitation med link til webinaret senest 2 dage før webinaret afholdes.
  • du skal selv sørge for at have adgang til Solibri for at få den fulde oplevelse af at deltage i webinaret.

Webinaret afholdes af BART-projektet, som er et projektsamarbejde med 9 byg- og driftsherrer, Building SMART, Molio og NIRAS. BART står for Byggeriets Automatiske Regeltjek. Projektet kører fra januar 2021 til juni 2022. Den samlede projektsum er på 2,5 millioner kr., som finansieres med støtte fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond. NIRAS står for projektledelse og eksekvering af projektet. Læs mere på bartbyg.dk.

Brug formularen her på siden for at tilmelde dig. Så får du tilsendt et link, som du skal bruge for at deltage i webinaret.

Dato: 23. juni
Tidspunkt: 13.30 – 16.00
Arrangør: BART-projektet
Pris: Gratis
Arrangementstype: Webinar